Carsten Dahl og ENSEMBLE MIDTVEST 1

Start DateWednesday, March 21, 2012 7:30 PM
LocationVærket Randers, Mariagervej 6, 8900 Randers C, Phone: 89 13 51 10

Fra ingenting til alting

Onsdag den 21. marts kl. 19.30

Værkets Koncertsal

Ensemble MidtVest spiller sammen med jazzpianisten Carsten Dahl gæstekoncert i Randers Kammerorkesters sæsonprogram. Udover den traditionelle kammermusik arbejder det midtvestlige ensemble med improvisation med henblik på at udvikle et fælles og unikt musikalsk sprog, hvor grænser mellem musikalske stilarter og genrer ikke eksisterer, men hvor intuition, samspil og kreativitet styrkes.

I den forbindelse har jazzmusikeren Carsten Dahl været tilknyttet som kunstnerisk konsulent for ensemblet siden 2007. Carsten Dahl skriver om koncerten: "Vi vender på denne rejse tilbage til planeten SILENCIUS, hvor vi udforsker "det hvide lærreds magi".

2012 varsler et værdisammenbrud og tiden går så hurtigt, at den går i stå. Vi må ind i den femte dimension og bevæge os på et højere bevidsthedsplan - for at leve som levende mennesker og ikke overlevende robotter. I stilheden finder vi den fred, der giver mennesker mulighed for kontemplation og indsigt. Vi må være vores egen åndelige kultur - vores egen myte bevidst. Vi må sprede dette budskab, at gennem meditativ fordybelse i musikken opnås den ultimative kreative frihed som placerer egoet i en fjern galaxe langt herfra."

 

 

 


Vis stort kort