Lørdag formiddag (3. september 2011, red.) tog jazzpianisten Carsten Dahl hul på den efterårsserie af solokoncerter, som koncertarrangørerne - Copenhagen Jazz Festival og Statens Museum for Kunst - har valgt at kalde "The State Sessions – Solo Piano & Impressions".
Anmeldt af Ivan Rod for GAFFA
Første lørdag formiddag i september, oktober, november og december vil arrangørerne af "The State Sessions" på Statens Museum for Kunst præsentere en højt profileret dansk jazzpianist, der fortolker numre af en internationalt anerkendt rockartists eller -gruppes numre. Carsten Dahl skulle lørdag improvisere over numre af Björk, og siden skal Jacob Anderskov improvisere over numre af Radiohead, August Rosenbaum over numre af Grizzly Bear og Nikolaj Hess over numre af Gnarls Barkley og Paul Simon m.fl.
Det fremgik ikke lørdag, da Carsten Dahl som den første indtog scenen, om det var arrangørerne eller pianisten selv, der havde valgt rockartisten Björk. Men som Carsten Dahl indledningsvist selv sagde, så havde det 1) været spændende at få en bundet opgave, men også 2) svært at fortolke en musiker, der var så ubundet, som Björk. Dét, han i sin forberedelse havde ledt efter, var noget, han og Björk kunne have tilfælles. Og dét, han havde fundet, var beatet. (Carsten Dahl er oprindeligt trommeslager). På gulvet i museets store scenerum stod et flygel, men Carsten Dahl havde selv medbragt yderligere instrumenter – det vil sige diverse papir, metalnet m.m., som han kunne lægge på flygelets strenge, for dermed at ændre instrumentets klang i retning af det metalliske – foruden en kagedåse, et par Margretheskåle m.m. Herefter gik det derudad i en konstant vekslen mellem flygelet og de medbragte slagtøjsinstrumenter og et enkelt, meget mærkværdigt strengeinstrument.
Man skulle være mere end vågen og vaks for at genkende Björks numre i det, der udviklede sig til Carsten Dahls egen improvisationsmusik. Men elementer var der – af numre som Come To Me, I've Seen It All, So Broken, Big Time Sensuality og Unravel. Delelementer i hvert fald. Måske bare som det, koncertseriens titel indikerer: Impressions. Man kunne – med lidt god vilje - fornemme, at Carsten Dahl havde lyttet sig ind i Björks univers. At han havde lyttet sig ind i hendes beat. Lyttet sig ind i hendes ubundethed. Men - vigtigst af alt - man kunne se og høre, at Carsten Dahl selv – med eller uden inspiration fra Björk – var og er en af Danmarks absolut bedste jazzpianister. Carsten Dahl var lørdag formiddag vidtfavnende, givende, generøs. Og hans publikum af samme grund aktivt lyttende.
Carsten Dahl improviserede fra start til slut og formåede både at udfordre sig selv og "instrumenterne" med sin anarkistiske, avantgardistiske tilgang til musikken. Men han formåede også – især i sit ekstranummer – at lave en "Keith Jarrett encore", et smukt turneret, enkelt og melodiøst stykke musik, som hos langt de fleste ramte lige ind i hjertekulen. I den forstand kan man sige, at arrangørerne med Carsten Dahl som første solist fik sendt koncertserien godt af sted.