Carsten Dahl
Solo
Når den særlige komponist og musiker Carsten Dahl, der opererer på tværs af traditionelle genreskel og stilarter, sætter sig ved flygelet og skaber sine magiske improvisationer, kan publikum se frem til en helt enestående oplevelse!
Han færdes hjemmevant i samspil med verdens førende musikere inden for såvel jazz som klassisk musik og moderne kompositionsmusik, men hans tonesprog er unikt og befinder sig hinsides gængse kategorier.
Soloklaveret fylder meget i hans karriere, og det er også for to soloplader, at han har fået DMA Jazzprisen for årets bedste plade i 2004 og 2011.
Her henter han inspiration hos eksempelvis den klassiske pianist Glenn Gould eller jazzpianister som Keith Jarrett, Bill Evans og Bud Powell.
Når han dyrker improvisationen i yderste konsekvens, som han også trækker på et stort og bredt kendskab til, er han af den opfattelse at musik er faktisk ikke musik. Har aldrig været det. Stilhed viser dig skyggerne af dig selv. Spil ikke billedet af dig – men lyden af dine skygger. Lyt, lyt og lyt!
Den prisvindende klassiske pianist Emil Gryesten beskriver Carsten Dahls musik med ordene:
"Ordet improvisation dækker egentlig ikke Dahls musik, for der er noget helstøbt og evigt over hans værker. Mozart er kendt for sine kompositioner, der tilsyneladende blev undfanget komplette i hans hjerne og noget lignende gælder Carsten Dahls musik. Han har selv brugt udtrykket ‘at plukke tonerne som frugter fra himlen’ eller at ‘finde musikken uden at søge".
Anmeldelser:
Bird Phoenix (2024)
http://www.ivanrod.dk/2024/06/07/carsten-dahl-bird-phoenix/
Sagn (2021)
https://gaffa.dk/anmeldelser/2021/juni/releases/mester-med-en-hand-pa-ryggen/
http://salt-peanuts.eu/record/carsten-dahl-4/
Dreamchild (2012)
https://gaffa.dk/anmeldelser/2012/december/releases/carsten-dahl-solo-piano-dreamchild/
Effata (2010)
http://jazznyt.blogspot.com/2010/12/luk-dig-op-og-lyt-carsten-dahl-effata.html